mandag den 30. oktober 2017
fredag den 27. oktober 2017
E-læring 6. undervisningsgang
Der findes ikke en egentlig definition - men eVidensCenter definerer der som Læring der er helt eller delvist medieret af digitale medier.
OBS vilkår for at skabe læringsmiljø
It's learning - vigtigt at lærerne er enige om et design - så eleverne ikke skal skifte det hver gang de skifter underviser. Så bliver de forvirrede
(Google classroom er en betalingsplatform)
Vigtigt med aftaler mellem de deltagende undervisere og mellem de studerende deltagere ang. kommunikation, samarbejde og andet, som sker helt naturligt ved f2f.
læringsplatform - Coursera - MOOC - massive open online courses
OBS vilkår for at skabe læringsmiljø
It's learning - vigtigt at lærerne er enige om et design - så eleverne ikke skal skifte det hver gang de skifter underviser. Så bliver de forvirrede
(Google classroom er en betalingsplatform)
Vigtigt med aftaler mellem de deltagende undervisere og mellem de studerende deltagere ang. kommunikation, samarbejde og andet, som sker helt naturligt ved f2f.
læringsplatform - Coursera - MOOC - massive open online courses
torsdag den 26. oktober 2017
1. Vejledning
Min læringsteoretiske problemstilling
er følgende:
Mange Social- og
sundhedsassistentelever er passive/ deltager ikke aktivt i undervisningen – kun
få svarer på spørgsmål til det læste stof i klasseundervisningen, hvis der er
lagt op til dialog undervisning. Flere af eleverne har svært ved at bevare
koncentrationen og efter forholdsvis kort tid griber de ud efter
mobiltelefonen. Jeg og mine kolleger oplever, at der – på et hold - kan være
stor forskel på, hvor motiverede eleverne er.
Hvordan kan eleverne blive mere aktivt deltagende, når vi
ved, at
L = (e + A) Læring sker som følge af engagement og aktivitet
(Steen Larsen)
Dette stemmer meget godt overens med
resultaterne fra flere undersøgelser refereret i rapporten Læring, der rykker, som er et følge-forskningsprojekt udarbejdet
for Det erhvervsrettede
uddannelseslaboratorium i 2014; nemlig at mange erhvervsskoleundervisere
oplever at eleverne er mere umotiverede end tidligere s. 13 og at der er en
øget polarisering mellem de meget motiverede og de kun lidt motiverede s.15.
Hutters og Lundby peger på 4
faktorer, som i særlig har betydning for at skabe motivation og engagement for
læring – efter elevernes udsagn.
En af de faktorer, som nævnes, er
socialt klima, relationer og tilhør.
Eleverne i Læring, der rykker oplever, at de rykker sig mere læringsmæssigt,
end når de arbejder alene s. 6
Min hypotese er, at hvis eleverne i en gruppe arbejder sammen - kollaborativt
og/ eller kooperativt – med at skabe et fælles produkt øges deres motivation,
de vil deltage aktivt og der vil være basis for læring i et socialt
praksisfællesskab.
Læringsteoretisk vil det give god
mening, at anvende Etienne Wengers
sociale teori om læring.
Her er der fokus på læring gennem
social deltagelse i en aktivitet,
hvor der fremstilles noget konkret (tingsliggørelse)
som giver mening for den enkelte og
for fællesskabet.
Jeg vil anvende den e-Didaktiske
model til planlægning af undervisningen – og hovedvægten vil være på
socialkonstruktivistisk læring.
Teknologisk har jeg planer om at
bruge Flipped learning som introduktion til Hiim og Hippes planlægningsmodel –
den skal eleverne se før undervisningen. Dette følges op på skolen, og hvor der
yderligere er en introduktion til opgaven – altså at lave en vejledning i form
af en Padlet til en borger, som med forskellige opslag viser hende, hvordan hun
skal forholde sig, nu hvor hun er blevet smittet med en resistent bakterie. Eleverne
arbejder med 5 forskellige borgere – hver præsenteret vha. en lille
lærerproduceret video, som viser noget om borgerens deltagerforudsætninger.
Padletten indeholder videoer (fundne
eller selvproducerede), tekst, billeder mv.
Evaluering ?
lørdag den 14. oktober 2017
fredag den 13. oktober 2017
Samarbejde og videndeling med kolleger
Samarbejde og videndele med kolleger
- skrevet i samarbejde med Elisabeth
Vi vil introducere vores kollegaer til Padlet på et fællesforberedelsesmøde
til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte 3 kolleger samlet.
Derefter opretter vi en fælles Padlet. Alle kollegaer skriver hver deres indlæg
på Padlet´en med et fagmål, som gennemgås i løbet af temaet (ca. 3- 5 fagmål).
Når holdet opstarter temaet, laver de hver især en feedup, hvor de skriver deres
tanker om det tema de skal igennem.
til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte 3 kolleger samlet.
Derefter opretter vi en fælles Padlet. Alle kollegaer skriver hver deres indlæg
på Padlet´en med et fagmål, som gennemgås i løbet af temaet (ca. 3- 5 fagmål).
Når holdet opstarter temaet, laver de hver især en feedup, hvor de skriver deres
tanker om det tema de skal igennem.
Senere kan man i lærerkollegiet lave en Padlet som en slags pixibog over eksempler
fra undervisningen, hvor man kan bruge digitale teknologier til løsning af
opgaver/problemstillinger.
fra undervisningen, hvor man kan bruge digitale teknologier til løsning af
opgaver/problemstillinger.
Eks 1: Hvordan hjælper man en elev med at oprette et dokument i Googledocs,
når de skriver projekt? Derefter kommer der en lille guide, som er nem at anvende.
når de skriver projekt? Derefter kommer der en lille guide, som er nem at anvende.
Eks 2: Hvordan laver man ThingLink på et eksamensbillede, så eleven kommer
rundt om fagmålene? Derefter vises et konkret eksempel
rundt om fagmålene? Derefter vises et konkret eksempel
Andre på DigiTek holdets ideer til at dele med kolleger:
Blog - så man kan dele viden (Steen) - den kan gøres 'privat' ved at man tildeler den et link
Pædagogik dag - hvor de forskellige teknologier præsenteres (Josefine)
Anvende skolens platform til at videndele
Didaktisk indgang til kollegerne - (Marianne) tag udgangspunkt i hvad der trykker (der er trængsel i værkstedet - hvordan kan digital teknologi bruges til at løse problemet?)
Transferproblematikker
Modsætninger og spændinger i sosu
Vi oplever ofte spændinger når:
1. Elever fra forskellige kommuner har forskellige kompetenceområder. Eks. må elever i Hvidovre kommune give injektioner - dette må elever ikke i KBH´s kommune.
2. Eleverne oplever også at skolen og praktikken benytter sig af forskellige remedier - nogle gange er skolen mere på forkant, andre gange omvendt.
3. Eleverne oplever at blive undervist i procedurer på skolen, som foregår anderledes i praksis - typisk ved hygiejne og ergonomi
Anne og Elisabeth
1. Elever fra forskellige kommuner har forskellige kompetenceområder. Eks. må elever i Hvidovre kommune give injektioner - dette må elever ikke i KBH´s kommune.
2. Eleverne oplever også at skolen og praktikken benytter sig af forskellige remedier - nogle gange er skolen mere på forkant, andre gange omvendt.
3. Eleverne oplever at blive undervist i procedurer på skolen, som foregår anderledes i praksis - typisk ved hygiejne og ergonomi
Anne og Elisabeth
Transfer i undervisningen
Eksempler på at skabe betingelser for Transfer
Eksempel 1
Vi anvender redskaber/ scoreskemaer fra praksis - Ernæringsscreening, VAS skala, EWS (Early warning score) mv. i undervisningen. F.eks. skal eleverne lave en ernæringsscreening af en caseperson - og derefter udarbejde en kostplan for casepersonen.
Eksempel 2
Inddrager elevernes erfaringer fra praksis, når de skal arbejde med teoretiske modeller på skolen. F.eks. arbejder de med Sygeplejeprocessen, som er en systematisk metode til at afdække patientens behov for sygepleje. Her kan de inddrage deres tidligere erfaringer - f.eks. hvis de skal identificere, hvilke problemstillinger en bestemt patientgruppe har:
En patient med diabetes - hvilke problemstillinger har han typisk udfra teorien + hvad har I oplevet i praksis (som kan generaliseres)
Eksempel 1
Vi anvender redskaber/ scoreskemaer fra praksis - Ernæringsscreening, VAS skala, EWS (Early warning score) mv. i undervisningen. F.eks. skal eleverne lave en ernæringsscreening af en caseperson - og derefter udarbejde en kostplan for casepersonen.
Eksempel 2
Inddrager elevernes erfaringer fra praksis, når de skal arbejde med teoretiske modeller på skolen. F.eks. arbejder de med Sygeplejeprocessen, som er en systematisk metode til at afdække patientens behov for sygepleje. Her kan de inddrage deres tidligere erfaringer - f.eks. hvis de skal identificere, hvilke problemstillinger en bestemt patientgruppe har:
En patient med diabetes - hvilke problemstillinger har han typisk udfra teorien + hvad har I oplevet i praksis (som kan generaliseres)
Abonner på:
Opslag (Atom)