søndag den 10. december 2017
søndag den 19. november 2017
2. vejledning
2.
vejledning - Digitale teknologier
v. Anne Ejlsted (13188)
Min læringsteoretiske problemstilling
er følgende:
Mange Social- og
sundhedsassistentelever er passive/ deltager ikke aktivt i undervisningen – kun
få svarer på spørgsmål til det læste stof i klasseundervisningen, hvis der er
lagt op til dialog undervisning. Flere af eleverne har svært ved at bevare
koncentrationen og efter forholdsvis kort tid griber de ud efter
mobiltelefonen. Jeg og mine kolleger oplever, at der – på et hold - kan være
stor forskel på, hvor motiverede eleverne er.
Hvordan kan eleverne blive mere aktivt deltagende, når vi
ved, at
L = (e + A) Læring sker som følge af engagement og aktivitet
(Steen Larsen)
Min hypotese er, at hvis eleverne i en gruppe arbejder sammen - kollaborativt
og/ eller kooperativt – med at skabe et fælles produkt øges deres motivation,
de vil deltage aktivt og der vil være basis for læring i et socialt
praksisfællesskab.
Jeg vil anvende den e-Didaktiske model til planlægning af
undervisningen – og hovedvægten vil være på socialkonstruktivistisk læring.
Læringsteoretisk vil det give god
mening, at anvende Etienne Wengers
sociale teori om læring.
Her er der fokus på læring gennem
social deltagelse i en aktivitet,
hvor der fremstilles noget konkret (tingsliggørelse)
som giver mening for den enkelte og
for fællesskabet.
Teknologisk bruger jeg Flipped
learning som introduktion til at
eleverne kan anvende Hiim og Hippes planlægningsmodel.
Eleverne skal se videoen inden
undervisningen, så de arbejder med forstå
og huske overvejelserne i planlægningsmodellen hjemme. Dette tjekkes der så
kortvarigt op på når vi mødes i undervisningen. Når de så skal arbejde med
borgerens deltagerforudsætninger, anvender
og analyserer de vha. planlægningsmodellen.
Således kan tiden i klassen anvendes til at eleverne kan deltage mest muligt aktivt.
Derefter er der yderligere er en kort
introduktion til selve den opgave, som eleverne skal arbejde med – altså at
lave en vejledning i form af en Padlet
til en borger, som med forskellige opslag viser hende, hvordan hun skal
forholde sig, nu hvor hun er blevet smittet med en resistent bakterie.
Padletten indeholder en video-case
med en borger – herudfra skal eleverne anvende
deres viden og analysere borgerens deltagerforudsætninger.
Eleverne meningsforhandler om Padlettens indehold og budskaber. Det er her,
de arbejder kollaborativt/ kooperativt i gruppen, som kan fungere som deres
praksisfællesskab.
Flere af de elementer, der ifølge Hutters
og Lundby virker motiverende,
kan tilgodeses.
Det drejer sig om:
1. mestring, læring og progression
2. relevans, anvendelse og formål
3. socialt klima, relationer og tilhør
4. indflydelse, autonomi og
deltagelsesmuligheder
fredag den 10. november 2017
7. undervisningsgang evaluering
Todaysmeet - evaluering
klip billedet ud og gem
gå ind i bloggen og klik på billede - vælg fil - opload
Hattie
evaluere på 3 felter - opgaven, læreprocessen, selvregulring
feedup - feedback - feedforward
klip billedet ud og gem
gå ind i bloggen og klik på billede - vælg fil - opload
Hattie
evaluere på 3 felter - opgaven, læreprocessen, selvregulring
feedup - feedback - feedforward
onsdag den 8. november 2017
mandag den 30. oktober 2017
fredag den 27. oktober 2017
E-læring 6. undervisningsgang
Der findes ikke en egentlig definition - men eVidensCenter definerer der som Læring der er helt eller delvist medieret af digitale medier.
OBS vilkår for at skabe læringsmiljø
It's learning - vigtigt at lærerne er enige om et design - så eleverne ikke skal skifte det hver gang de skifter underviser. Så bliver de forvirrede
(Google classroom er en betalingsplatform)
Vigtigt med aftaler mellem de deltagende undervisere og mellem de studerende deltagere ang. kommunikation, samarbejde og andet, som sker helt naturligt ved f2f.
læringsplatform - Coursera - MOOC - massive open online courses
OBS vilkår for at skabe læringsmiljø
It's learning - vigtigt at lærerne er enige om et design - så eleverne ikke skal skifte det hver gang de skifter underviser. Så bliver de forvirrede
(Google classroom er en betalingsplatform)
Vigtigt med aftaler mellem de deltagende undervisere og mellem de studerende deltagere ang. kommunikation, samarbejde og andet, som sker helt naturligt ved f2f.
læringsplatform - Coursera - MOOC - massive open online courses
torsdag den 26. oktober 2017
1. Vejledning
Min læringsteoretiske problemstilling
er følgende:
Mange Social- og
sundhedsassistentelever er passive/ deltager ikke aktivt i undervisningen – kun
få svarer på spørgsmål til det læste stof i klasseundervisningen, hvis der er
lagt op til dialog undervisning. Flere af eleverne har svært ved at bevare
koncentrationen og efter forholdsvis kort tid griber de ud efter
mobiltelefonen. Jeg og mine kolleger oplever, at der – på et hold - kan være
stor forskel på, hvor motiverede eleverne er.
Hvordan kan eleverne blive mere aktivt deltagende, når vi
ved, at
L = (e + A) Læring sker som følge af engagement og aktivitet
(Steen Larsen)
Dette stemmer meget godt overens med
resultaterne fra flere undersøgelser refereret i rapporten Læring, der rykker, som er et følge-forskningsprojekt udarbejdet
for Det erhvervsrettede
uddannelseslaboratorium i 2014; nemlig at mange erhvervsskoleundervisere
oplever at eleverne er mere umotiverede end tidligere s. 13 og at der er en
øget polarisering mellem de meget motiverede og de kun lidt motiverede s.15.
Hutters og Lundby peger på 4
faktorer, som i særlig har betydning for at skabe motivation og engagement for
læring – efter elevernes udsagn.
En af de faktorer, som nævnes, er
socialt klima, relationer og tilhør.
Eleverne i Læring, der rykker oplever, at de rykker sig mere læringsmæssigt,
end når de arbejder alene s. 6
Min hypotese er, at hvis eleverne i en gruppe arbejder sammen - kollaborativt
og/ eller kooperativt – med at skabe et fælles produkt øges deres motivation,
de vil deltage aktivt og der vil være basis for læring i et socialt
praksisfællesskab.
Læringsteoretisk vil det give god
mening, at anvende Etienne Wengers
sociale teori om læring.
Her er der fokus på læring gennem
social deltagelse i en aktivitet,
hvor der fremstilles noget konkret (tingsliggørelse)
som giver mening for den enkelte og
for fællesskabet.
Jeg vil anvende den e-Didaktiske
model til planlægning af undervisningen – og hovedvægten vil være på
socialkonstruktivistisk læring.
Teknologisk har jeg planer om at
bruge Flipped learning som introduktion til Hiim og Hippes planlægningsmodel –
den skal eleverne se før undervisningen. Dette følges op på skolen, og hvor der
yderligere er en introduktion til opgaven – altså at lave en vejledning i form
af en Padlet til en borger, som med forskellige opslag viser hende, hvordan hun
skal forholde sig, nu hvor hun er blevet smittet med en resistent bakterie. Eleverne
arbejder med 5 forskellige borgere – hver præsenteret vha. en lille
lærerproduceret video, som viser noget om borgerens deltagerforudsætninger.
Padletten indeholder videoer (fundne
eller selvproducerede), tekst, billeder mv.
Evaluering ?
lørdag den 14. oktober 2017
fredag den 13. oktober 2017
Samarbejde og videndeling med kolleger
Samarbejde og videndele med kolleger
- skrevet i samarbejde med Elisabeth
Vi vil introducere vores kollegaer til Padlet på et fællesforberedelsesmøde
til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte 3 kolleger samlet.
Derefter opretter vi en fælles Padlet. Alle kollegaer skriver hver deres indlæg
på Padlet´en med et fagmål, som gennemgås i løbet af temaet (ca. 3- 5 fagmål).
Når holdet opstarter temaet, laver de hver især en feedup, hvor de skriver deres
tanker om det tema de skal igennem.
til et tema (en uge). Til disse Fællesforberedelser er vi ofte 3 kolleger samlet.
Derefter opretter vi en fælles Padlet. Alle kollegaer skriver hver deres indlæg
på Padlet´en med et fagmål, som gennemgås i løbet af temaet (ca. 3- 5 fagmål).
Når holdet opstarter temaet, laver de hver især en feedup, hvor de skriver deres
tanker om det tema de skal igennem.
Senere kan man i lærerkollegiet lave en Padlet som en slags pixibog over eksempler
fra undervisningen, hvor man kan bruge digitale teknologier til løsning af
opgaver/problemstillinger.
fra undervisningen, hvor man kan bruge digitale teknologier til løsning af
opgaver/problemstillinger.
Eks 1: Hvordan hjælper man en elev med at oprette et dokument i Googledocs,
når de skriver projekt? Derefter kommer der en lille guide, som er nem at anvende.
når de skriver projekt? Derefter kommer der en lille guide, som er nem at anvende.
Eks 2: Hvordan laver man ThingLink på et eksamensbillede, så eleven kommer
rundt om fagmålene? Derefter vises et konkret eksempel
rundt om fagmålene? Derefter vises et konkret eksempel
Andre på DigiTek holdets ideer til at dele med kolleger:
Blog - så man kan dele viden (Steen) - den kan gøres 'privat' ved at man tildeler den et link
Pædagogik dag - hvor de forskellige teknologier præsenteres (Josefine)
Anvende skolens platform til at videndele
Didaktisk indgang til kollegerne - (Marianne) tag udgangspunkt i hvad der trykker (der er trængsel i værkstedet - hvordan kan digital teknologi bruges til at løse problemet?)
Transferproblematikker
Modsætninger og spændinger i sosu
Vi oplever ofte spændinger når:
1. Elever fra forskellige kommuner har forskellige kompetenceområder. Eks. må elever i Hvidovre kommune give injektioner - dette må elever ikke i KBH´s kommune.
2. Eleverne oplever også at skolen og praktikken benytter sig af forskellige remedier - nogle gange er skolen mere på forkant, andre gange omvendt.
3. Eleverne oplever at blive undervist i procedurer på skolen, som foregår anderledes i praksis - typisk ved hygiejne og ergonomi
Anne og Elisabeth
1. Elever fra forskellige kommuner har forskellige kompetenceområder. Eks. må elever i Hvidovre kommune give injektioner - dette må elever ikke i KBH´s kommune.
2. Eleverne oplever også at skolen og praktikken benytter sig af forskellige remedier - nogle gange er skolen mere på forkant, andre gange omvendt.
3. Eleverne oplever at blive undervist i procedurer på skolen, som foregår anderledes i praksis - typisk ved hygiejne og ergonomi
Anne og Elisabeth
Transfer i undervisningen
Eksempler på at skabe betingelser for Transfer
Eksempel 1
Vi anvender redskaber/ scoreskemaer fra praksis - Ernæringsscreening, VAS skala, EWS (Early warning score) mv. i undervisningen. F.eks. skal eleverne lave en ernæringsscreening af en caseperson - og derefter udarbejde en kostplan for casepersonen.
Eksempel 2
Inddrager elevernes erfaringer fra praksis, når de skal arbejde med teoretiske modeller på skolen. F.eks. arbejder de med Sygeplejeprocessen, som er en systematisk metode til at afdække patientens behov for sygepleje. Her kan de inddrage deres tidligere erfaringer - f.eks. hvis de skal identificere, hvilke problemstillinger en bestemt patientgruppe har:
En patient med diabetes - hvilke problemstillinger har han typisk udfra teorien + hvad har I oplevet i praksis (som kan generaliseres)
Eksempel 1
Vi anvender redskaber/ scoreskemaer fra praksis - Ernæringsscreening, VAS skala, EWS (Early warning score) mv. i undervisningen. F.eks. skal eleverne lave en ernæringsscreening af en caseperson - og derefter udarbejde en kostplan for casepersonen.
Eksempel 2
Inddrager elevernes erfaringer fra praksis, når de skal arbejde med teoretiske modeller på skolen. F.eks. arbejder de med Sygeplejeprocessen, som er en systematisk metode til at afdække patientens behov for sygepleje. Her kan de inddrage deres tidligere erfaringer - f.eks. hvis de skal identificere, hvilke problemstillinger en bestemt patientgruppe har:
En patient med diabetes - hvilke problemstillinger har han typisk udfra teorien + hvad har I oplevet i praksis (som kan generaliseres)
fredag den 29. september 2017
En fortælling om mangel på tid i undervisningen
En fortælling om mangel på tid i undervisningen...
Sanne giver et konkret eksempel.
Problemet: I vores gruppe diskuterede vi tidspresset og mangel på tid i undervisningen. Vi har alle tre oplevet, at vores elever meget gerne vil dele af deres praksiserfaringer, og komme med eksempler i undervisningen (knyttet til et begreb eller teori).
Model: Vi har derefter anvendt den e-didaktiske overvejelsesmodel til at belyse vores problemstilling. Vi har fundet frem til at vi har udfordringer i "organiseringen" dvs. tid. Desuden har vi i planlægningen af undervisningen i stor grad fokuseret på en "Instruktivistisk" til elevernes begrebs/teoriforståelse.
Løsning: Eleverne får 2 min til individuelt at finde/opfinde praksiseksempler (Konstruktivistisk) der knytter sig til eks. et bregreb/teori. Herefter deles eleverne ind i grupper, hvor de får tid til at dele deres praksiseksempler med gruppen (Socialkonstruktivistisk).
Det digitale produkt: Gruppen eksemplificere begrebet/teorien med et praksiseksempel. Derefter skal de lave et opslag på Facebook/Padlet, hvor de definere begrebet/teorien og kommer med at praksiseksempel.
Problemet: I vores gruppe diskuterede vi tidspresset og mangel på tid i undervisningen. Vi har alle tre oplevet, at vores elever meget gerne vil dele af deres praksiserfaringer, og komme med eksempler i undervisningen (knyttet til et begreb eller teori).
Model: Vi har derefter anvendt den e-didaktiske overvejelsesmodel til at belyse vores problemstilling. Vi har fundet frem til at vi har udfordringer i "organiseringen" dvs. tid. Desuden har vi i planlægningen af undervisningen i stor grad fokuseret på en "Instruktivistisk" til elevernes begrebs/teoriforståelse.
Løsning: Eleverne får 2 min til individuelt at finde/opfinde praksiseksempler (Konstruktivistisk) der knytter sig til eks. et bregreb/teori. Herefter deles eleverne ind i grupper, hvor de får tid til at dele deres praksiseksempler med gruppen (Socialkonstruktivistisk).
Det digitale produkt: Gruppen eksemplificere begrebet/teorien med et praksiseksempel. Derefter skal de lave et opslag på Facebook/Padlet, hvor de definere begrebet/teorien og kommer med at praksiseksempel.
tirsdag den 26. september 2017
Fortsatte tanker om Diplomopgave 2
Når eleverne arbejder med deres Padlet, forestiller jeg mig, at de arbejder kollaborativt i forhold til, at de skal udarbejde en Padlet, som er en vejledning om hygiejne til en borger på Fremtidens plejehjem. Så de skal arbejde samskabende om produktet.
Undervejs kan det godt være, at de arbejder kooperativt - f.eks. udfra forskellige læringsstile, hvor nogle har mere fokus på at skrive tekst og nogle prøver at finde - eller producere videoer.
Inspiration:
http://laeringsteknologi.dk/513/samarbejde-kooperation-og-kollaboration-forvirret/
Undervejs kan det godt være, at de arbejder kooperativt - f.eks. udfra forskellige læringsstile, hvor nogle har mere fokus på at skrive tekst og nogle prøver at finde - eller producere videoer.
Inspiration:
http://laeringsteknologi.dk/513/samarbejde-kooperation-og-kollaboration-forvirret/
lørdag den 16. september 2017
Fortsatte tanker om Diplomopgave
Læringsteoretisk problemstilling:
fra min blog d. 01.09.17 - "eleverne skal blive så dygtige de kan" - og derfor skal der være opgaver på forskellige niveauer (differentiering), samt at forskellige læringsstile skal tilgodeses.
Det faglige mål for undervisningen er (let modificeret): at eleven skal kunne anvende viden om hygiejniske principper og vejlede borgerne om (....) at afbryde smitteveje.
Det er sidste dag i et tema på 1 uge, hvor der er arbejdet med mikroorgansimer, smitteveje, hygiejniske principper, særlige regimer, simulation af hygiejnesituationer og brug af handsker....
I forhold til differentiering, vil jeg anvende http://www.ventures.dk/edifferentiering/index1.htm
Plenum: I introduktionsfasen fortæller læreren i korte træk om Hiim og Hippes didaktiske læringsmodel (måske på en video eller måske er der en lille 'gense video' tilgængeligt?? eller måske skal eleverne se videoen hjemme - Flipped classroom?) - den skal eleverne have med i overvejelserne, når de udarbejder deres vejledningsmateriale til borgerne.
I tilegnelsesfasen, hvor de skal sætte sig ind i f.eks. MRSA problematikken, vil jeg hjælpe eleverne til at finde inspirationsmateriale:
tekst om sygdommen til teoretikeren og pragmatikeren, videoer med erfaringer til reflektoren, remedier (ble, afføringsprøve udstyr.....) til aktivisten
http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/
Rodfæstning.... skal man nødvendigvis alle faser igennem??? Hvis ja - så kunne man her sige, at eleverne har arbejdet med hygiejniske principper og afbrydelse af smitteveje de andre dage - og nu rodfæstes denne viden ved at anvende den.
Anvendelse: de udarbejder materiale til borgeren med udgangspunkt i en Padlet. Her kan de indsætte oplysninger mv. og de må gerne anvende videoer og andet digitalt - for borgeren bor på 'Fremtidens plejehjem' i Ålborg - og alle har en iPad 😊
Hvori ligger differentieringen?
I grupperne kan eleverne dele sig op - og arbejde udfra læringsstil
I opgaveløsningen - der vil være et minimum (grøn) som besvarelsen skal indeholde, men nogle kan have mere med
I stofmængden, som eleverne arbejder med
I kompleksiteten - hvor svært er stoffet....
Læringsteoretikere:
Lave og Wenger kunne anvendes i forhold til læring gennem deltagelse i sociale praksisfællesskaber
Illeris med fokus på samspil....
Kommentarer er meget velkomne - for jeg synes, det er svært at diskutere med mig selv.....
fra min blog d. 01.09.17 - "eleverne skal blive så dygtige de kan" - og derfor skal der være opgaver på forskellige niveauer (differentiering), samt at forskellige læringsstile skal tilgodeses.
Det faglige mål for undervisningen er (let modificeret): at eleven skal kunne anvende viden om hygiejniske principper og vejlede borgerne om (....) at afbryde smitteveje.
Det er sidste dag i et tema på 1 uge, hvor der er arbejdet med mikroorgansimer, smitteveje, hygiejniske principper, særlige regimer, simulation af hygiejnesituationer og brug af handsker....
I forhold til differentiering, vil jeg anvende http://www.ventures.dk/edifferentiering/index1.htm
Plenum: I introduktionsfasen fortæller læreren i korte træk om Hiim og Hippes didaktiske læringsmodel (måske på en video eller måske er der en lille 'gense video' tilgængeligt?? eller måske skal eleverne se videoen hjemme - Flipped classroom?) - den skal eleverne have med i overvejelserne, når de udarbejder deres vejledningsmateriale til borgerne.
I tilegnelsesfasen, hvor de skal sætte sig ind i f.eks. MRSA problematikken, vil jeg hjælpe eleverne til at finde inspirationsmateriale:
tekst om sygdommen til teoretikeren og pragmatikeren, videoer med erfaringer til reflektoren, remedier (ble, afføringsprøve udstyr.....) til aktivisten
http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/
Rodfæstning.... skal man nødvendigvis alle faser igennem??? Hvis ja - så kunne man her sige, at eleverne har arbejdet med hygiejniske principper og afbrydelse af smitteveje de andre dage - og nu rodfæstes denne viden ved at anvende den.
Anvendelse: de udarbejder materiale til borgeren med udgangspunkt i en Padlet. Her kan de indsætte oplysninger mv. og de må gerne anvende videoer og andet digitalt - for borgeren bor på 'Fremtidens plejehjem' i Ålborg - og alle har en iPad 😊
Hvori ligger differentieringen?
I grupperne kan eleverne dele sig op - og arbejde udfra læringsstil
I opgaveløsningen - der vil være et minimum (grøn) som besvarelsen skal indeholde, men nogle kan have mere med
I stofmængden, som eleverne arbejder med
I kompleksiteten - hvor svært er stoffet....
Læringsteoretikere:
Lave og Wenger kunne anvendes i forhold til læring gennem deltagelse i sociale praksisfællesskaber
Illeris med fokus på samspil....
Kommentarer er meget velkomne - for jeg synes, det er svært at diskutere med mig selv.....
fredag den 15. september 2017
3. undervisningsgang Differentiering
Konceptpædagogik - nogle koncepter kan anvendes til at differentiere, men konstruktiv kritisk: være opmærksom på hvad der udelades og hvilke forhold, der ikke tages hensyn til.
Sterile handsker - nogle skal prøve, nogle skal læse om det, nogle skal se en video - nogle skal det hele
søndag den 3. september 2017
D. 01.09.17 arbejdede vi med Padlet.
Jeg forestiller mig følgende om min Diplom opgave:
Læringsteoretisk problemstilling:
at eleverne skal blive så dygtige de kan - og at der derfor skal være opgaver på forskellige niveauer (differentiering) samt at forskellige læringsstile skal tilgodeses (også selvom Marianne siger, at der ikke er evidens for at læringsstile giver bedre muligheder for læring)
Opgaver på Padlet giver mulighed for:
- at viden kan deles med de andre på holdet
- at videoer kan ses igen og igen
- peer to peer feed back
- at eleverne kan udvikle videre på hinandens indslag/ opgaveløsninger
Fordele ved bruge af Padlet:
- et neutralt medie, som ikke kræver login
- det er meget letanvendeligt og gratis for SOSU C
- man kan arbejde med digital dannelse ved at gøre opmærksom på sprogbrug - og ved at aftale regler for feed back
- mange elever er på FB - og hvis jeg havde anvendt denne platform, ville de måske hurtigere blive distraheret af private beskeder
Ulemper:
- at der er for mange valgmuligheder og at eleverne skal være disiplinerede for at holde sig selv til ilden, når læreren arbejder/ taler med de andre
- der kan være teknologisk udfordrede elever...
- nogle elever kan være blufærdige i forhold til deres opgaveløsning
- nogle elever bliver forstyrret af de andres resultater
Læringsteoretisk:
- flere teoretikere kan anvendes - jeg har ikke lagt mig fast på noget
Illeris's med fokus på drivkraft
Wengers model med fokus på læring gennem deltagelse
Kolbs læringscirkel med fokus på aktiv eksperimenteren
Teknologisk:
Padlet, Video, smartphone, Kahoot
fredag den 1. september 2017
2. undervisningsgang
2. Undervisningsgang
Gruppediskussion: hvilken viden, færdigheder og kompetencer har Jeres elever brug for?
se padlet
interessante pointer:
Lærernes kompetencer og interesse for at integrere IT i undervisningen
Elevernes robusthed i forhold til anvendelse af IT: nysgerrighed, viden om hvordan det kan anvendes + kritisk sans
Marianne: fag-faglige teknologier er det nemt at motivere eleverne til de mere pædagogiske teknologier kan være vanskeligere at se den umiddelbare anvendelse Men hvad med den digitale dannelse?
link https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-06/Anvendelsen%20af%20it%20pa%20UU_191115
www.pdf Anvendelse af IT i ungdomsuddannelserne - - lærernes kompetencer er ikke rigtigt fulgt med !
Lærernes kompetencer og interesse for at integrere IT i undervisningen
Elevernes robusthed i forhold til anvendelse af IT: nysgerrighed, viden om hvordan det kan anvendes + kritisk sans
Marianne: fag-faglige teknologier er det nemt at motivere eleverne til de mere pædagogiske teknologier kan være vanskeligere at se den umiddelbare anvendelse Men hvad med den digitale dannelse?
link https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-06/Anvendelsen%20af%20it%20pa%20UU_191115
www.pdf Anvendelse af IT i ungdomsuddannelserne - - lærernes kompetencer er ikke rigtigt fulgt med !
tirsdag den 22. august 2017
Motivation - hvad skal der til?
Anbefaling fra Hanne Søgaard:
http://uddannelseslaboratoriet.dk/forskning-og-udvikling/forskning/laering-der-rykker/
Det omhandler 4 ting, som motiverer:
1. Mestring, læring og progression
2. relevans, anvendelse og formål
3. socialt klima
4. Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder
Udfordringer i undervisningen 1 motivation
I går havde jeg vores nye SSA hold for første gang. De fleste er unge på ca. 20 år - enkelte er 24, 27 og 30. De ældste er meget målrettede i forhold til deres faglige uddannelse - flere af de unge ved ikke helt, hvorfor de er på uddannelsen.
Hvordan kan jeg anvende digitale teknologier til at motivere de mindst motiverede elever? og hvordan kan jeg anvende digitale teknologier til undervisningsdifferentiering?
Præsentation af Morten Bruun
På DigiTek diplomuddannelsen har jeg mødt Morten Bruun, som underviser på VVS uddannelsen i Gladsaxe. Elevgrupper, som Morten underviser er GF2 og hovedforløb 1.
Morten er selv uddannet VVS'er eller blikkenslager og installatør.
Morten ser det som sin vigtigste opgave at "give faglig stolthed videre". Med det mener han, at skabe rammerne for at eleverne kan bliver "fagligt dannede" - så de fagligt er dygtige VVS'er og samtidig kan gebærde sig på en arbejdsplads og overfor kunderne. Morten holder fanen højt og sætter en dagsorden for eleverne.
Personligt læringsmål - at blive skarpere på at anvende teknologier i undervisningen.
Morten er selv uddannet VVS'er eller blikkenslager og installatør.
Morten ser det som sin vigtigste opgave at "give faglig stolthed videre". Med det mener han, at skabe rammerne for at eleverne kan bliver "fagligt dannede" - så de fagligt er dygtige VVS'er og samtidig kan gebærde sig på en arbejdsplads og overfor kunderne. Morten holder fanen højt og sætter en dagsorden for eleverne.
Personligt læringsmål - at blive skarpere på at anvende teknologier i undervisningen.
fredag den 18. august 2017
Indsætte profilbillede?
Hvordan mon man får sit profilbillede fra gmail til bloggen? 😏
Get started
Ok - det her er da ikke helt så let - især når der bliver brugt begreber, som jeg ikke kender 😅
Abonner på:
Opslag (Atom)